Grupperejse til Portugal
Kom med på en uforglemmelig grupperejse til Lissabon-området, 12.-19. september 2026.
Tag med på en uforglemmelig rejse til Sintra sammen med Ida fra IH-rejser, som selv er bosat i området.
Her venter otte dage med lokale oplevelser, smukke landskaber og afslapning på et skønt firestjernet resort – den perfekte kombination af eventyr og ferie.
Praktiske detaljer om rejsen:
Turen inkluderer:
- 7 nætter på det skønne, 4-stjernede Pestana Sintra Golf Resort & SPA Hotel
- Morgenmad på hotellet hver morgen
- Guidet dagsudflugt til Lissabon inklusiv frokost
- Dansk guide på stedet og på turene
- Oplevelser sammen samt mulighed for afslapning på egen hånd
- City taxes
Hvad kan tilkøbes?
- Flybilletter tur/retur efter eget ønske
- Privat lufthavnstransport
- Aftenudflugt til Lissabon
- Udflugt til Pena Palace i Sintra og byvandring i Cascais
- Udflugt til Belem-området i Lissabon
- Yoga og meditation med fokus på velvære i hotellets have
Standardpris for turen:
Pris pr. pers. i dobbeltværelse: 6300,- + flybillet
Pris pr. pers. i enkeltværelse: 8300,- + flybillet
Tilkøb af udflugter:
Udflugt til Pena Palace og Cascais: 400,- pr. pers.
Yoga og meditation: 250,- pr. pers.
Aftenudflugt til Lissabon: 300,- pr. pers.
Udflugt til Belem: 300,- pr. pers.
Al transport ifm. udflugterne er inkluderet, hvis ikke andet er nævnt
Turens program, hvis alt tilkøbes:
Alle ture og måltider tilkøbes separat BORTSET fra morgenmad alle dage samt byrundtur 14. september i dagtimerne med frokost inkluderet.
12. september:
- Rejs afsted fra Aalborg, Aarhus, Billund, Hamborg eller København lørdag d. 12. september 2026 med din foretrukne flyafgang til Lissabon
- I bydes løbende velkommen med en tår portvin og lidt sødt ved check-ind
13. september:
- Morgenmadsbuffet
- Dag på egen hånd
14. september:
- Morgenmadsbuffet
- Udflugt til Lissabon i dagtimerne inklusiv frokost. Vi spadserer rundt i byen og kommer også op at køre med trehjulede elkøretøjer. Vi ser blandt andet de gamle bydele samt smukke kirker og andre bygningsværker.
Afgang kl. 10.00, forventet hjemkomst kl. 16.00. Vi spiser sammen frokost.
Ønsker man at blive i byen, står man selv for transport hjem.
- Resten af dagen på egen hånd
15. september:
- Morgenmadsbuffet
- Udflugt til Pena Palace i Sintra, hvor vi får en audio-guidet tur rundt på stedet. Efter en grundig rundvisning tager vi turen ind til Cascais, hvor vi spiser frokost (egenbetaling) og går rundt i den hyggelige havneby. Afgang kl. 09.30, forventet hjemkomst kl. 16.30. Ønsker man at blive i byen, står man selv for transport hjem.
- Resten af dagen på egen hånd
16. september:
- Morgenmadsbuffet
- I hotellets have byder vi med garvet instruktør op til et par behagelige timer med yoga, meditation og fokus på selvpleje & velvære fra kl. 10.00 til 11.30. Alle kan være med, da niveauet tilpasses gruppen.
- Inden mørket falder på, drager vi ind mod Lissabon og nyder en eller to af de smukke tagterasser med udsigt udover byen, solnedgangen og havet. Vi spiser tapas (egenbetaling) i byen. Vi kører afsted kl. 16.30 og er tilbage sidst på aftenen efter aftensmad, som vi spiser kl. 19.00. Ønsker man at blive i byen, står man selv for transport hjem.
17. september:
- Dagen er på egen hånd
- Rejsens sidste udflugt går til Belem vest for Lissabons centrum. Her venter smukke monumenter og bygninger med masser af historie. Vi forlader hotellet kl. 10.00 og er tilbage omkring kl. 15.00. Vi spiser frokost fra kl. 13.00 til 14.30 (egenbetaling).
Ønsker man at blive i byen, står man selv for transport hjem.
18. september:
- Morgenmadsbuffet
- Dag på egen hånd
19. september:
- Morgenmadsbuffet
- Check-ud og tak for nu
- Rejs hjem fra Lissabon lørdag d. 19. september 2026 med din foretrukne flyafgang til Aalborg, Billund, Hamborg eller København
OBS. ALLE REJSENDE SKAL MEDBRINGE GYLDIGT PAS PÅ TUREN!
Bestil din plads på turen
Venligst giv os dine kontaktdetaljer og vi vil vende tilbage hurtigst muligt med mere info.
OBS. Vi er en mindre gruppe på max. 12 personer.
Turen gennemføres ved mindst 6 tilmeldte. Alternativt refunderes betalingen.
Jeg, Ida Hummeluhr, indehaver af IH-rejser, er med på hele turen og alle udflugterne.
Til dagligt er jeg selv bosat i Lissabon, og har boet her siden august 2024.

