Charterdestinationer

Her finder du IH-rejsers eksempler på steder, som vi kan arrangere din kommende charterrejse til.

Grækenland

Rejs til Grækenland og oplev noget nær de perfekte omgivelser til en charterrejse. Lækre strande, hyggelige byer, spændende kultur og dejlig natur findes på de fleste destinationer.
Oplev blandt andet steder som Kreta, Rhodos, Korfu, Kos, Santorini eller Zakynthos på din næste charterrejse.
Drømmer du om lidt mere anonyme og skjulte perler, så hjælper vi også gerne med det - eksempelvis via et øhop, hvor flere uforstyrrede destinationer kan puttes på programmet.

Læs mere her

Spanien

Du finder et hav af fantastiske charterdestinationer i Spanien. Det smagfulde køkken, de lune aftner og de mange kyststrækninger er nogle af danskernes mest elskede punkter ved Spanien. 
Nogle af de mest populære destinationer i det sydeuropæiske land er Mallorca, De Kanariske Øer, Ibiza, Menorca og hele fastlandets kyststrækning, hvor særligt Costa del Sol og Catalonien bør nævnes. Selvom det meste af landet er turistet og befolket, så er der altså også mulighed for at finde små, ubesøgte områder.

Læs mere her

Italien

Italien er på mange måder det perfekte ferieland, og det er der mange gode grunde til. Fantastisk mad, smuk natur, romantiske byer og et gæstfrit folk er bare nogle af elementerne, som skaber de ideelle rammer til ferien.
Af oplagte destinationer bør Gardasøen, Lido de Jesolo, Sardinien, Sicilien, Amalfikysten og Comosøen nævnes. Kombiner da de afslappende omgivelser med byer som Venedig, Milano, Rom, Firenze, Pisa, Genova, Bologna, Verona og vi kunne blive ved.

Læs mere her

Cypern

Øen i det østlige Middelhav, som emmer af sol, strandliv og glade dage. Rejs til Cypern fra april til oktober og oplev en ferieø med spændende historie og kultur. På den sydlige del af øen finder du græsk stemning og græks kultur, som giver dig de helt rette forudsætninger for en dejlig ferie.
Af skønne destinationer bør Paphos-distriktet nævnes såvel som Ayia Napa og Fig Tree Bay. Skildpadder, palmer, krystalklart vand og dejlige oplevelser venter forude.

Læs mere her

Frankrig

Sproget, vejret og maden er i virkelighed argumenter nok, når man skal overbevise folk om at rejse til Frankrig på charterferie - men hvem skal i virkeligheden overtales?
Den franske charme gør ferien lidt bedre, og du kan derfor roligt overveje Frankrig til din næste rejse. 
Bo langs den franske sydkyst - bedre kendt som Côte d'Azur eller Den Franske Riviera. Her venter fantastiske omgivelser og oplevelse ved byer som Cannes, Nice, Antibes, Saint Tropez og Marseille.

Læs mere her

USA

Charterrejse til USA tænker du måske? Men ja, charterrejse til USA! Det nordamerikanske land kan lidt af det hele, og her er en solferie ingen undtagelse. Mulighederne er mange, men nogle af de mest anbefalelsesværdige områder til charterferie er San Diego i Californien, South Padre Island i Texas samt et hav af steder i Flroida såsom Pensacola, Fort Myers, Sanibel Island, Clearwater, Miami eller Fort Lauderdale. Solen skinner, folk er glade og du kan opleve det på egen krop på din næste ferie.

Læs mere her

Mexico

For mange er Mexico en destination, der forbliver på ønskelisten, men aldrig bliver indfriet. Det er en skam, for rejsemålet er let tilgængeligt og billigere, end mange tænker.
I Mexico får du alt fra solskin til kultur til byliv og lækker mad.
Til charterferien anbefaler vi Yucatan-halvøen, hvor blandt andet Cancun, Tulum og Isla Holbox findes. Kombiner eventuelt de nævnte steder med nogle dage i Mexico City, hvor du for alvor får en på opleveren.

Egypten

Det nordafrikanske land, Egypten, er en oplevelse for alle aldre. Landet byder på kulturelle forskelle, fantastisk vejr, dejlige strande og spændende oplevelser.
På charterejsen anbefaler vi, at du besøger enten Sharm El Sheikh eller Hurghada, hvor omgivelserne byder op til en afslappende ferie ved havet.
Du får rig mulighed for at dykke og snorkle, hvis du er til den slags.
Kombiner eventuelt turen med nogle dage i Cairo, hvor du kan opleve pyramiderne på tæt hold.

Zanzibar

Øst for Tanzanias kyst finder man den fantastiske perle Zanzibar. Zanzibar er en bountyhvid ferieø, hvor du rigtigt kan komme ned i gear og nyde dine fridage, hvor hverken arbejde, madpakker eller mødetider behøver at fylde i hovedet.
Vi anbefaler, at man - hvis muligt - sparer lidt ekstra penge op og lader sig indkvartere på et lækkert hotel lige ud til vandet. Det vil du ikke fortryde.
Kombiner eventuelt charterferien med nogle dage på savannen, hvor du kan opleve Afrikas mægtige dyr på nært hold.

 

Caribien

Drømmer du om en paradisferie? Så er Caribien et fantastisk rejsemål at vælge. Caribien er betegnelsen for et område i Atlanterhavet, som er fyldt med øer og øgrupper. Vi kan derfor finde lige prævis den destination, der passer bedst til netop din charterferie.
Fælles for alle øerne er, at der er smukt vand og dejligt vejr.
Vi anbefaler især øer som: Bahamas, Den Dominikanske Republik, Haiti, Jamaica, Caymanøerne, Guadeloupe, Barbados, Cuba, Saint Martin, Curacao og De Vestindiske Øer. 
Mulighederne er altså mange!

 

Kroatien

I en overskuelig distance fra Danmark finder man Kroatien. Den sydeuropæiske land er et dejligt sted at rejse hen på sin charterferie - og det er der mange grunde til. Vejret er dejligt, naturen er smuk, byerne er hyggelige, havet er betagende og folket er flinke.
Vi anbefaler i høj grad områder Istrien, hvor byer som Porec, Pula og Rovinj bør nævnes. Længere sydøstpå findes skønne byer som Zadar, Split og allersydligst; Dubrovnik.
Mange kender måske Kroatien som et campingland, men charter er også oplagt!

Læs mere her

Dubai

Rejs på charterferie til emiraten Dubai, hvis din ferie skal være en smule extra. I De Forenede Arabiske Emirater finder man nemlig lige præcis dét ekstra, som kan give charterferien en ekstra dimension.
Med sin beliggenhed i ørkenen er Dubai en stor oplevelse. De skyhøje bygninger, de kunstige strande, de moderne shoppingfaciliteter og den gamle, autentiske bydel gør, at du får én stor samlepakke af spændende oplevelser til din ferie, ved at rejse til Dubai.
Vi anbefaler, at du indlogerer dig på et skønt hotel med pool - eller tæt på en af strandene - da temperaturene ofte er meget høje i store dele af året. 

Portugal

Varierede landskaber, fremragende byer og fantastiske strande er bare noget af det, som Portugal kan prale med at have indenfor landegrænserne. 
Det sydvesteuropæiske land er oplagt til din charterferie, hvis du både drømmer om at slappe af og opleve nye ting i det skønne land.
Vi anbefaler i høj grad områderne langs Algarvekysten til din charterferie, da du her finder både strande og feriebyer såsom Albufeira, Lagos, Tavira, Faro og Portimao.

Læs mere her