Napa Valley - autentisk vinområde

Højdepunkter ved Napa Valley:

- Besøg en lokal vinbonde og bliv klogere på de forskellige processer i vinproduktion

- Castello di Amorosa er et hyggeligt, toscansk-inspireret vinslot i området, som er super fint at besøge

- Oxbow Public Market er et lækkert, autentisk marked med en masse friske råvarer og lokalproducerede specialiteter

- Der er mange forskellige vinbonder at besøge, så det er bare med at komme rundt og kigge. Man kan få mange timer til at gå i området

- Du kan booke en guidet rundtur eller gruppetur på anden vis, hvor du kommer rundt og ser området

Nord for San Francisco finder du det anerkendte vinområde Napa Valley. Her bliver der hvert år produceret mange liter vin, som eksporteres ud til forbrugere i hele verden. I Napa Valley kan du komme helt tæt på vinproduktionen - og dermed blive klogere på, hvordan den slags foregår. Det er en ægte fra-jord-til-bord oplevelse, som du nok sent vil glemme. Så hvis du er vild med vin, kan dette område helt klart anbefales.